Hvad er en automatisk betaling, og hvordan opdaterer eller annullerer jeg en?

En automatisk betaling, f.eks. et abonnement, en faktureringsaftale eller en fast betaling, giver en forhandler tilladelse til at opkræve betalinger fra dig, uden at du skal logge på din PayPal-konto.

Du kan oprette en automatisk betaling hos en forhandler under betaling, og vilkårene kan bagefter ses på din PayPal-konto. Du kan få mere at vide om automatiske betalinger i vores brugeraftale.

Sådan finder du dine automatiske betalinger på Paypals websted:    

  1. Gå til Indstillinger.
  2. Klik på Betalinger.
  3. Vælg Automatiske betalinger.
  4. Vælg forhandleren.



På denne side kan du annullere den automatiske betaling og ændre din alternative betalingsmetode.

De fleste automatiske betalinger giver dig mulighed for at tildele en bestemt betalingsmetode, når du konfigurerer dem. Det betyder, at denne specifikke betalingsmetode vil blive prioriteret til at foretage den relevante automatiske betaling, selvom du har valgt et andet kort eller en anden bank som din foretrukne måde at foretage generelle betalinger med PayPal på.

Sådan ændrer du betalingsmetoden for automatisk betaling:

  1. Vælg din aktuelle betalingsmetode.
  2. Vælg en ny betalingsmetode, eller klik på Tilknyt et nyt kort eller en ny bankkonto.
  3. Klik på Gem.

Du kan finde din forhandlers kontaktoplysninger under den automatiske betaling.

Sådan opdaterer du din automatiske betalingsmetode i appen:

  1. Tryk på E-pung.
  2. Tryk på Administrer automatiske betalinger.
  3. Tryk på forhandleren for at se eller opdatere dine automatiske betalinger.
  4. Du kan til enhver tid opdatere din foretrukne betalingsmetode.

Sådan fjerner du en betalingsmetode i appen:

  1. Tryk på E-pung.
  2. Tryk på Administrer automatiske betalinger.
  3. Tryk på forhandleren for at se eller opdatere dine automatiske betalinger.
  4. Tryk på Fjern PayPal som din betalingsmetode.

Flere måder, vi kan hjælpe dig på